Viser opslag med etiketten Vindmøller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vindmøller. Vis alle opslag

tirsdag den 23. oktober 2012

Tilbage..

Jeg har været væk i noget tid, da jeg har arbejdet nonstop for Hjemmeværnet hele uge 42 - og selvom det er vildt fedt, så er det nu rart at være hjemme i sin egen seng igen.

Jeg vil lige dele dette billede med jer. Det er brugt af mange af mine forelæsere til at illustrere, hvad vi kæmper med inden for mit felt - nemlig, at folk per definition hader vindmøller på trods af, at det er meget fornuftig vej frem, når man taler vedvarende energi.


Husk på, at synet af vindmøller i landskabet betyder mindre CO2-udledning, hvilket betyder, at vores børn forhåbentlig får en bedre fremtid.

lørdag den 29. september 2012

Solopgang over Thy

De sidste 3 dage har jeg været tidligt oppe - rigtig tidligt oppe i forhold til, hvad jeg er vant til. Grunden var, at jeg skulle til Thisted Gymnasium og HF og undervise eleverne i, hvordan vi arbejder problemorienteret på Aalborg Universitet, hvor jeg studerer. Det var nogle rigtig gode dage, med masser af grin og snakken med eleverne, men det sjoveste var nok, at gymnasiet i Thisted var fuldstændig identisk med Viborg Gymnasium, hvor jeg selv blev student. Det var som at blive sendt tilbage i tiden, til da man selv gik rundt på gangene med vennerne, og havde hele verden for sine fødder. Det har jeg selvfølgelig stadig, men allerede nu, har man jo valgt den vej, man ønsker at gå, så på en måde er fremtiden lidt mere konkret i dag.
Men hvorom alting er, så skulle vi hver morgen køre fra Aalborg kl. 6.30, og på turen kunne vi se denne smukke solopgang. Og det er jo Thy, så selvfølgelig var der vindmøller i horisonten.