Det moderne Kina

Så fik jeg endelig tid til at skrive lidt mere om mine oplevelser i Kina. Billedet her er fra min og mandens rejse i sommer, hvor vi besøgte den mere moderne side af Kina, som jeg ikke havde set tidligere. Jeg har nok været mere fokuseret på landets fascinerende historie, og derfor ikke været så bevidst om, at mange kinesere er lige så samfundskritiske, som vi er her i vesten – de kan bare ikke udtrykke det på helt samme måde som os pga. styret.

Vi tog en dag ud af kalenderen for at tage til Art District 798, som er et gammelt fabriksområde lige i udkanten af Beijing.  Stemningen er helt fantastisk, og der er en ro, som man ikke finder mange steder i den pulserende by, samtidig med, at der er masser af liv. De gamle fabriksbygninger er mere eller mindre alle omdannet til gallerier for contemporary art, eller huser små cafeer med mad fra hele verden og butikker, hvor man kan købe forskelligt håndværk.

Vi besøgte flere af gallerierne, men det der overraskede mig mest var, at Galleria Continua havde en hel udstilling dedikeret til det arabiske forår, som virkelig satte fokus på kampen for at løsrive sig fra et undertrykkende styre. Ved indgangen havde de, som i kan se på billedet, sat oppustelige politimænd op, som man skulle bevæge sig igennem, for at komme ind, et meget fint symbol på den manglende frihed.

Egentlig ville jeg have troet, at den kinesiske stat ville have meget imod en sådan udstilling, men åbenbart ikke. Normalt er rådet ellers i Kina, at man kan snakke om alt undtagen politik, hvilket giver mening i et land uden ytringsfrihed, og hvor der alligevel ikke er et reelt alternativ til den siddende regering. Forhåbentlig er det også noget der ændre sig med tiden, men mon ikke.

Hvorom alting er, hvis i nogensinde kommer forbi Beijing, så må i ikke snyde jer selv for en tur til Art District 798! Det er en helt anden side af både Beijing og Kina, end man ser de traditionelle steder.

Kinesisk sprogkursus

I går startede mit kinesiske sprogkursus på universitetet, og det vil jeg da lige dele med jer.
Jeg har været i Kina to gange, og har på den måde allerede lært en lille smule kinesisk - måske mere hvordan ordene skal udtales end rent faktisk at forstå det. For kinesisk er virkelig svært at forstå, og jeg kan godt fornemme, at det bliver enormt svært at lære at snakke det. Ordene er så markant forskellige fra de europæiske sprog, at det er meget svært for mig at skelne dem fra hinanden. Heldigvis var det ikke meget nemmere for de andre i klassen.
Kurset fokuserer på det helt basale, og i løbet af de to timers undervisning i går, lærte vi at spørge/fortælle, hvad vi hedder, og hvor vi kommer fra:

Nǐ jiào shénme?
Wǒ jiào 'dit navn'

Nǐ shì nǎ guó rén?
Wǒ shì 'dit land' rén

Ja, i kan nok gætte hvad det betyder. Det første er "Hvad hedder du? Jeg hedder XX", og det næste er "Hvor kommer du fra? Jeg kommer fra XX". Faktisk betyder det sidste "Jeg er dansker", men bliver brugt på begge måder.
Som i kan se, bruger de trykket enormt meget, når du snakker - derfra alle tegnene over bogstaverne (hedder de accentuationstegn?). Fx kan ordet ma betyde fire forskellige ting alt efter, hvordan trykket lægges:

Má betyder 'besvær'
Mà betyder 'forbandelse'
Mǎ betyder 'hest'
Ma (med en vandret streg over a'et - kan ikke finde ud af at lave det) betyder 'mor'

Ret vigtigt at kunne lægge trykket rigtigt, så man ikke kommer til at kalde sin mor for hest!
Uanset hvad, så kommer det i hvert fald til at tage lang tid lære sproget, men jeg har ikke mistet modet endnu - jeg håber jo at komme til Kina og bruge det i fremtiden.